Kroppen er et fantastisk hylster

I medgang og modgang – din krop følger dig hele livet.

Menneske kroppen er et ret ekseptionelt stykke værktøj. Den giver dig mulighed for at danse, grine, løbe, skabe, lære, uddanne, elske og udvikle. Blandt andet.

Den er også sårbar, følsom, skrøbelig og til tider upålidelig, besværlig, slidt og træt.

Men alt i alt er den et fantastisk hylster, som man på godt og ondt ikke kan løbe fra. Den er en permanent følgesvend. Din makker i medgang og modgang.

Igennem mit arbejde som stress rådgiver og coach, oplever jeg mange forskellige årsager til stress. Men fælles for næsten alle er, at kroppen har afgørende betydning for hvornår folk opsøger min hjælp. Når kroppen for alvor begynder at sende advarselssignaler eller helt svigter, er det nemlig tydeligt for de fleste, at det er på tide at søge hjælp.

Og det er altid godt at få hjælp udefra når man fornemmer at tingene er kommet ud af kontrol. Men det er også vigtigt at du begynder at forstå din krop, så du kan lære dens signaler at kende, og derved måske afhjælpe den med de værste stress faktorer inden de sætter sig for alvor.

Husk også at, det i min optik ikke er nødvendigt at omlægge hele sit liv, men at du lærer at bruge kroppen aktivt, og se på den som en ven og ikke en fjende.

Brug den, og elsk at den yder sit optimale hver eneste dag!

3 gode råd til at pleje din krop

  1. LYT til din krops signaler. Sover du dårligt? Har du spændingshovedpine? Ondt i maven alt for tit? Summer dine tæer eller er du ofte svimmel ? Dette kan alle være signaler fra din krop, der prøver at fortælle dig at du skal være opmærksom på måden du lever dit liv. Og måske er det på tide at tilrette nogle ting. Måske ikke – det bestemmer du selv. Men det er vigtigt at du lytter efter. Hvis du ikke lytter, så lærer du heller ikke din krop at kende og så kan du blive blind for de livsvigtige signaler den sender dig.
  1. SKAB pauser i hverdagen. Tillad dig selv at få en pause fra “trafikstøjen” hver dag. Skab små rum af stilhed eller glæde. Det kan være noget så simpelt som at stirre ud i luften i 10 min. Slukke for mobilen mellem 17-20. Meditere på dit kontor via en app. eller lytte til musik der gør dig glad. Tillad dig selv daglige eller ugentlige åndehuller. Et “helle”, hvor du bestemmer hvad tiden skal bruges på.
  1. MOTION er afgørende for din krops velbefindedne. Og NEJ det behøver ikke betyde at du skal bruge 1 time på at motionere hver dag! Du kan nøjes med at tage 10 min. på stuegulvet med strækøvelser og mavebøjninger. Eller gå en tur 3 gange om ugen. Eller tage en kop kaffe i solen og en gåtur sammen med en kollega. Motion giver din krop åndehuller og din hjerne vil begynde at lægge mærke til din krops funktioner og hvordan de har det.

 

 

 

Herforth executive