verdens-bedste

Ros-skab glæde for andre og sig selv

Har du husket at rose dig selv i dag ?

Ros er en ”positiv og anerkendende bemærkning eller omtale” og jeg er stor tilhænger af at kunne rose og belønne mig selv og andre. Jeg er overbevidst om at mennesker generelt vil få meget mere ud af livet hvis vi husker at rose os selv og hinanden.

Ros handler om at anerkende at noget er godt. Det behøver hverken være perfekt eller bedre end andre. Det skal bare være godt.

Ros får os til at ”vokse”, gør os stolte og modige. Ros giver lyst til udvikling og ny viden og ros er vigtigt i en travl hverdag.

Og det er en god ide at starte med at lære at rose dig selv, så vil du også meget hurtigere kunne rose andre.

Hvis du synes det er svært at finde noget rosende at sige om dig selv, så prøv at kigge på dig selv lidt ”udefra”.

Spejlbillede

Forestil dig du står udenfor et vindue og kigger ind på dig selv og gør så følgende:

  1. Skriv ned på papir alle de ting du ser. Så som hårfarve, skikkelse, øjenfarve, påklædning, opførsel, sindstilstand osv.
  2. Skriv derefter samme ting ned, men hvor du ser med øjnene af din bedste ven/veninde/kæreste. Hvordan vil hun/han beskrive dig ?
  3. Find mindst 3 ting du er god til, set udefra og ros dig selv for det!
  4. Genvurder dine egne tanker om dig selv

Meget ofte vil du opdage at du har mange flere rosende ord, til at beskrive dig selv med, så snart du skifter fokus væk fra dit eget spejlbillede og over i en andens billede af dig.

Jeg har ofte taget billeder op af skuffen fra mine teenage år og virkelig ønsket at jeg havde haft fokus på hvor fantastisk en krop jeg havde dengang. I stedet var mit fokus dengang på alle de negative ting ved kroppen der burde forandres, men hvis jeg havde kigget med øjne ”udefra” havde jeg haft en fest med min krop.

Hvis spejlbilledet ser godt ud fra ”gade siden”, så er det spild af kræfter at fokusere på alt det negative du kan gøre anderledes.

Så brug denne øvelse til at få fokus på det gode ved dig selv og ved at gøre det, vil du blive ekstra motiveret til at gøre noget ved de ting du reelt synes er vigtige at gøre noget ved og ikke fokusere på det negative.

Kilde: den danske ordbog

Herforth executive